DØRTRINSRAMPER

DEN LETTE OG SIKRE VEJ OVER DØRTRINNET

Hos Keycab er vi specialister i dørtrinssikring for private, erhverv og det offentlige. Med vores fokus på sikkerhed og særlig tilpasning til den enkelte bolig eller bygning, giver vores dørtrinsramper de bedste forudsætninger for kørestols- og rollatorbrugere til at komme let og trygt henover dørtrin både ude og inde. Vi kan levere dørtrinsrampe i gummi og aluminium til kunder i hele landet. Se vores udvalg af dørtrinsramper her.

Stabile dørtrinsramper i aluminium til indendørs brug

Vores dørtrinsramper i aluminium er særligt velegnede til indendørs brug. Ramperne kan stilles direkte på gulvet på justerbare ben eller fastgøres med skruer direkte i dørtrinnet. Rampernes opkørselskant på kun 1,5 mm., gør dem meget lette at køre op på, ligesom rampernes rillede overflader gør dem skridsikre og beskytter dem mod skader og slitage.

Vores dørtrinsramper i aluminium findes i flere standardbredder og -længder, men kan ligeledes laves i specialformat, så de passer til lige præcis dit behov. Ramperne fås med elektrokemisk eller lakeret overfladebehandling, og således i farverne aluminium, champagne og træ.

Vores aluminiumsdørtrinsramper findes med samme overfladebehandlinger som vores dørskinner, hvilket skaber et godt helhedsindtryk.

​Robuste dørtrinsramper i slidstærkt gummi

Vores dørtrinsramper i gummi er perfekte til passager med små højdeforskelle, og kan bruges både ude og inde. Ramperne er lavet af 100 % genanvendeligt gummi, der giver en blød overgang ved opkørsel, ligesom deres ribbede overflade gør dem meget skridsikre.

Gummiramperne er omkostningseffektive, da montering hverken kræver fjernelse af eksisterende dørtrin eller brug af specielle værktøjer. Dette gør endvidere, at ramperne kan flyttes fra dørtrin til dørtrin, således at de om nødvendigt kan anvendes flere steder. Ramperne er desuden en robust og slidstærk løsning, der holder i mange år, og har en næsten ubegrænset belastningskapacitet.

Vores dørtrinsramper i gummi findes i flere dybder og længder, og kan tilpasses den ønskede bredde. Gummiramperne fås med lige og skrånede kanter, hvor ramper med lige kanter hovedsageligt anvendes indendørs, alt imens ramper med skrånede kanter primært anvendes udendørs. 

Kontakt os

Vil du vide mere om vores dørtrinsramper i aluminium eller gummi? Så tøv ikke med at kontakte os for mere information, rådgivning eller et uforpligtende tilbud på 45 76 31 50 eller på kontaktformularen herunder. Vi ser frem til at høre fra dig.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt